Fødselsforberedelse for par – workshop

DKK 1.350,00

Jordemoder Diana og yogalærer Ditte sætter rammerne om en hyggelig dag, hvor I sammen fylder rygsækken med gode, nemme værktøjer til fødslen.

Lørdag d. 17. oktober, 11:00-16:00. Begrænsede pladser.

På lager: På lager

Kategorier: ,

Tag din mand* med til en hel dags fødselsforberedelse for par.

Lørdag den 17. oktober står i kærlighedshormonet oxytocins tegn

Jordemoder Diana og yogalærer Ditte sætter rammerne om en hyggelig dag, hvor I sammen fylder rygsækken med gode, nemme værktøjer til fødslen.

Vi starter kl. 11:00, og undervejs serverer lidt lette snacks, te og kaffe. Vi holder en frokostpause – I er velkomne til at medbringe en madpakke, ellers kan vi varmt anbefale cafeen nedenunder Skotte & Stentoft. Vi forventer at slutte 16:00.

Diana står for lavpraktisk fødselsforberedelse – du får viden om selve fødslen, vi ser en video om babys rejse under fødslen og hvad filan det egentlig er der skal ske.
Vi taler om alle de drejninger en fødsel kan tage,  og du kan undervejs stille spørgsmål, eller måske dele tidligere oplevelser.

Ditte guider de gravide igennem en lækker omgang “fødselsyoga” for både krop og sind.

Imens samler Diana fædrene alene. “Farberedelse” er et trygt rum hvor det er okay at snakke om hvor tossede de der gravide damer kan være nogle gange og hvor man kan få svar på alle de dumme spørgsmål.

Måske kender du allerede rebozo? Hvis ikke, er det på tide at stifte bekendtskab med den gamle, mexicanske tørklæde-massage – for den er ren magi for din gravide krop!
I prøver også forskellige åndedrætsøvelser og får tips og tricks til at hjælpe hinanden på den rejse I er på vej ud på sammen.

Dagens rundes med en rolig stund hvor alle dagens indtryk får lov til at falde på plads.

“Fødselsforberedelse for par” er for jer der skal være forældre – uanset om det er første eller flergangs!

* mand= mand/partner/hustru/kæreste eller veninde/mor/tante – hvem end du skal føde med. !