Om Yoga 2A.1

Yoga 2A.1 er et lille, charmerende yogastudie på 1. sal på Sorø station.

Det første du møder, er den kringlede opgang med højt til loftet og smukke balustre.
Før du træder ind i yogastudiet, smider du skoene. I Yoga 2A.1 har dine fødder kontakt med jorden!

Den ene ende af yogasalen i Yoga 2A.1

Studiet ligger i en gammel lejlighed, hvor tidligere tiders stationsarbejdere engang har boet. Selv om lejligheden er nyistandsat, fornemmer man stadig historiens vingesus.
Yogastudiet har eget badeværelse og lounge-køkken, hvor der altid er plads til at hænge ud til en kop te eller en snak om livet.

Yogasalen er lys og hyggelig – og har udsigt over både Frederiksberg, togdrift og skov.
Her er måtter, pøller, blokke og tæpper m.v. som du er velkommen til at låne. Du kan selvfølgelig også medbringe dit eget udstyr, hvis du har særlige præferencer.

Stemningen i Yoga 2A.1 er du med til skabe. Her må man gerne fejle, falde og grine – men man må også gerne sejre og være stolt af det!

Studiet rummer mange farver – både de neutrale og dem med mere spræl.
Det varme lys tilpasses alt efter undervisningens energi. 

I Yoga 2A.1 er der ro. Måske er der musik til dit yogahold – måske er der bare stilhed.
Ind imellem rumler et tog forbi på perronen. Lyden af rejser der starter og slutter. Lyden af hverdag.

Måske kommer du for at slappe af. For at blive nærværende. For at finde styrke.
Yoga 2A.1 er skabt til yoga – til bevægelse der fremmer din kropsbevidsthed og velvære.

Velkommen!