Kvinde, styrk dig

  • Måske har du født for nylig, og ønsker at genopbygge din krops styrke?
  • Måske er det længe siden du fødte, men du har stadig fornemmelsen af en blød krop, der ikke kan det samme som før?
  • Måske er du for længst gået i gang med at løbe og styrketræne – men du passer på med at nyse eller grine for højt?
  • Måske har du tidligere haft en god træningsrutine, men efter en pause har du brug for at kickstarte kroppen?
  • Måske har du aldrig dyrket din krop, men har lyst til at vække din – for dét er aldrig for sent?
  • Måske har du bare lyst til at bevæge dig, trække vejret og grine sammen en flok kvinder, i et trygt og hyggeligt rum?
  • Måske noget helt 7….

Jeg vil ikke lyve. Det bliver hårdt.
Måske bliver det hårdt, fordi du ikke har brugt dine baller i 10 år. Måske bliver det hårdt, fordi du skal spole helt tilbage til start og tage hvert skridt i slowmotion.
Men det bliver også blidt, nærende og sjovt.

Kvinde, styrk dig er yoga tilpasset kvindekroppen.
Det er feminine, intuitive flows der blødgør og vækker din krop.
Det er power stillinger, hvor du lærer at bruge åndedrættet som støtte.
Det er nærværende afspænding og stræk.
Det er samvær, fællesskab og netværk.

Vi mødes 3 gange og bruger kroppen 75 min hver gang.

Du får pulsen op. Du får opbygget dine muskler indefra og ud.
Du kommer ned i kroppen, lærer dig selv, dine styrker og dine grænser at kende.
Du får ro i sindet.

Du skal ikke forvente mirakler på 3 uger!
Men måske får du smag for at skabe din egen videre praksis. Måske springer du med på det næste forløb og bygger videre. 💪