Et hyggeligt forløb hvor der både er plads til baby-kaos, mor-tid og bevægelse.💜
Kom ud og bliv luftet i et trygt fællesskab med andre mødre fra området.
7 uger med feminin træning af kerne, åndedræt og bækkenbund – kombineret med flydende, sansebaseret yoga.
Og det bedste af det hele er, at din baby må være med!
Efterfødselstræning
Yoga for mobilitet og nærvær, funktionel træning med fokus på bækkenbund og kerne, et drys pilates for kontrol og hypopressiv teknik, der vækker underlivet indefra.
Gennem 7 ugers fælles træning, bygger du nænsomt kroppen op. Du skal ikke forvente mirakler på de 7 uger, men derimod en større forståelse for kroppen, dine styrker og svagheder.
Styrke, mobilitet og afspænding er hovedtemaerne – og du vil på forløbet blive introduceret grundigt til den funktionelle træning, så du nemt kan tage det med i hverdagsbevægelserne.
Du kommer til at bevæge dig en masse, men vi skal også mærke og lære kroppen at kende.
Vi løfter ikke tungt, men øver teknik og kropsforståelse, så du kan bygge videre i hverdagen.
Som bonus får du adgang til onlineprogrammet “Kvinde, kend din kerne“, så du kan dykke ned i teori og praksis i eget tempo derhjemme.
Din styrke, mobilitet og velvære er i fokus.
Holdet undervises af Ditte, der er yogalærer med speciale i kvindekroppen.
P.S. Har du mistanke om rectus diastase er du velkommen på holdet. Jeg passer godt på dig.
Men har du stærke gener eller smerter i underlivet, anbefaler jeg dog at du først besøger en gyn-obs fys – find gerne én her på Elin Solheims liste.
